Viborg Selvhjælp

Unge

Du kan vælge hvad du vil - men du er helt alene om det!
Nogle valg kan være for store at træffe alene.

Du føler dig ensom. Du har brug for at snakke med andre, der har det ligesom dig. Tilbuddet gælder for unge mellem 15 og 25 år. Er der mange tilmeldinger, danner vi flere grupper.

Du kan være helt anonym hos os. Vi har tavshedspligt.
Du har ligeledes tavshedspligt over for de andre i din gruppe.

Grupperne mødes som udgangspunkt en gang hver 14. dag i selvhjælpsgruppernes lokaler i ca. 2 ½ time. Antallet af deltagere varierer fra 5 til 10. Der vil til hver gruppe være tilknyttet en igangsætter.

Igangsætterne er ikke professionelle behandlere, men kan ved at lytte måske hjælpe dig.

I en selvhjælpsgruppe snakker vi om problemer. Men vi lytter også, og griner og græder med dig.

Alle får mulighed for at dele deres problemer med hinanden og der skabes ofte stærke bånd. I princippet giver vi ingen gode råd, da vi ikke mener, at der er den rigtige måde at løse problemer på. Hjælpen ligger i at du lytter til hvordan andre ligesindede forsøger at løse det samme problem. Måske er det netop dig der har "løsningen" for en af de andre.

Viborg Selvhjælp   –   Vesterbrogade 9,  8800 Viborg   –   Tlf. 86 60 15 00   –   Mail: viborg.selvhjaelp@mail.tele.dk